1170

Novel merges murder with independence

Greenland, circa 2015. Three women are found murdered in the capital city Nuuk.
Ongoing issues in the country involving the desire for independence from the
Kingdom of Denmark are redirected with race and gender recoloring the
overall picture, as the mystery unravels in graphic detail.

An intertwined story of corruption, greed, domination and sovereignty reveals
itself through the discoveries of three investigators–Russian, Chinese, and a Danish
Greenlander. The politics at hand are reenacted in the very act of investigating the
murders, revealing the Inuit of Greenland as the true and only victims of this crime.

Nauja Lynge’s novel is a call for temperance in the Greenlandic rush for independence.
The stakes involved, while potentially able to finance this sovereignty, come at a large cost.
Now is the time for careful deliberation, Lynge argues. Greenlanders will be independent,
even if within the existing structure of the Kingdom, but this can not come at the
expense of the land or the culture. Education, sharing of information, community
involvement and patience will guide us into a free, self sustaining state.

“Ivalu´s Color” is released on May 2nd. You can pre order here:

https://www.amazon.com/Ivalus-Color-Nauja-Lynge/dp/0996748008/ref=sr_1_1?srs=3023834011&ie=UTF8&qid=1492503471&sr=8-1&keywords=Ivalu%C2%B4s+Color

http://www.upne.com/0996748001.html

205

Flot anmeldelse af Ivalu´s Color: Vil man have en engageret persons syn på de mange problemstillinger af intern og ekstern art, der i dag påvirker Grønland på godt og ondt, kan jeg anbefale at læse forfatteren Nauja Lynges debutroman, Ivalu`s Color, der fornylig er udkommet – på engelsk – på det amerikanske forlag “International Polar Institute”. Nauja Lynge er bosiddende i Danmark med grønlandsk/dansk baggrund, og ud af en skrivende og kunstnerisk familie. Hendes stemme har ofte været hørt i den grønlandske debat, især med emner om Rigsfællesskabet og med de identitetsudfordringer, som den baggrund, hun deler med tusindvis af borgere i Rigsfællesskabet, giver. Nu har hun så grebet pennen, og med umiskendelig tydelighed viklet stort set alle politiske, kulturelle, økonomiske, udenrigspolitiske og menneskelige forhold vedrørende Grønland og dets befolkning ind i en kriminalhistorie. Jeg skal ikke her gengive kernen i kriminalhistorien, fordi Nauja Lynge ikke efterlader nogen tvivl om, at det virkelige ærinde med bogen er at sende et kraftigt signal, til grønlandske og danske politikere og deres befolkninger om forhold, som bekymrer hende. Der er meget stof i romanen, som man kunne tage op i en anmeldelse som denne; men så ville den blive næsten lige så omfattende som romanen, for Nauja Lynge har meget på hjerte. Og dette kobles så ind i romanen sammen med en historie om en retssag og dens belastende forløb for romanens hovedperson – at man vist ikke går helt fejl ved at konkludere, at her er vi inde i meget selvbiografisk stof. Men det gør heller ikke noget, for sagen viser – i hvert fald i forfatterens udlægning – noget om svagheder i det grønlandske samfund og dets retssystem. Men derudover vil jeg i denne anmeldelse indskrænke mig til Nauja Lynges behandling af et par forhold, som optager hende en del. Det første er hendes bekymring for udviklingen i Arktis, hvor der i hendes sind ikke er tvivl om, at Rusland og især Kina ikke har meget godt i sinde for Arktis, og dermed også for Grønland og dens befolkning, og at uenighederne mellem Grønland og Danmark om den fremtidige udvikling svækker mulighederne for at undgå den uheldige indflydelse fra lande som Rusland og Kina. Kinas politik er baseret på at understøtte Grønlands aversioner mod Danmark, og dermed svækkelsen af den danske indflydelse i Arktis, hvilket vil passe fint ind i Kinas planer for området. Denne udvikling advarer Nauja Lynge selvsagt imod og prøver at råbe de grønlandske politikere op. Hendes anden bekymring har sammenhæng med den første, og det er hele debatten og bevægelsen i Grønland omkring selvstændighed. Ifølge Nauja Lynge foregår debatten på forkerte præmisser – nemlig hvordan kommer vi hurtigst muligt væk fra Danmark, fremfor at politikerne og befolkningen i stedet stiller sig selv spørgsmålet, “Hvordan vil vi have at Grønland ser ud om 50 år, og hvor vil Grønland høre til? (Where would Greenland like to belong – s. 93). Her fremhæves – set med kinesiske øjne – baggrunden for og de risici, som en løsrivelse fra Danmark indebærer: kinesisk udnyttelse af en stor grad af uvidenhed, som i meget væsentligt omfang kan tilskrives politikerne, der ikke har sikret et ordentligt uddannelsesniveau for befolkningen, den danske tilgang til Grønland, som opfattes som et forældre/teenagerforhold, hvor forældrene lader teenageren opføre sig som han vil; selvstændighed vil kunne svække de demokratiske traditioner, som Grønland har annammet fra Danmark, og Kinas udnyttelse af en sådan svækkelse; dele af den offentlige administration i Grønland er svag, og det er ikke godt for ønsket om selvstændighed og udnyttelse heraf fra udenforstående magter er oplagt. Hendes tredje bekymring er den manglende interesse for og viden om Grønland i Danmark. Nauja Lynge vover endda den påstand, at interessen for og viden om Grønland er større i lande som Frankrig og Tyskland. Den manglende danske interesse svækker Rigsfællesskabet, og da Danmark endvidere ikke engagerer sig særligt i arktiske forhold, vil Rigsfællesskabet miste indflydelse og tomrummet vil hurtigt blive udnyttet af andre (læs: Kina og Rusland). Dette er en problemstilling som mange debattører i Rigsfællesskabet har rejst, bl.a. admiral Niels Wang, og der er da også noget, der tyder på, at budskabet er ved at gå op for den nuværende regering, hvor bl.a. udenrigsminister Anders Samuelsen fornylig har udtalt sig herom. Og så er det rart i Nauja Lynges roman at kunne læse et forord af tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, som netop slår dette tema an. Bogen er ikke stor litteratur, men den er velskrevet og man er ikke i tvivl om dens politiske temaer og forfatterens holdning. Og det er forfriskende, også i et grønlandsk politisk miljø, hvor man med rette kan have mistanke om, at oppositionelle synspunkter til det man mener på (Siumut/Naleraq/IA) bjerget ikke er velkomne, og for den oppositionelle stemme kan føre til udelukkelse/nedgørelse. Så hatten af for Nauja Lynges romandebut. Den kan anbefales.

57

Ivalu´s Color – a novel by Nauja Lynge

Greenland, circa 2015. Three women are found murdered in the capital city Nuuk.
Ongoing issues in the country involving the desire for independence from the
Kingdom of Denmark are redirected, as race and gender recolor the
scene, and the mystery unravels in clashing graphic detail.

An intertwined story of corruption, greed, domination and sovereignty reveals
itself through the discoveries of three investigators–Russian, Chinese, and a Danish
Greenlander. The politics at hand are reenacted in the very act of investigating the
murders, revealing the Inuit of Greenland as the true and only victims of this crime.
Nauja Lynge’s novel is a call for temperance in the Greenlandic rush for independence.
The stakes involved, while potentially able to finance this sovereignty, come at a large cost.
Now is the time for careful deliberation, Lynge argues. Greenlanders will be independent,
even if within the existing structure of the Kingdom, but this can not come at the
expense of the land or the culture. Education, sharing of information, community
involvement and patience will guide us into a free, self sustaining state.

Nauja Lynge is the great granddaughter of Henrik Lund, author of Greenland’s
national anthem, and granddaughter of Hans Lynge, author, politician, painter and
promoter of increased Greenlandic independence in a time before the Home Rule
government. She left Greenland for Denmark as a child, and gradually returned to reclaim
her native identity as a Danish Greenlander. Through this journey home, Nauja has seen
the effects of cultural stereotypes affecting the economy, language and very heart of those
torn between two worlds. She has made this the core of her labors and continues to
actively work towards helping Greenlanders gain their due rights.

114

Velkommen til min arktiske dagbog

Min novelle “Velkommen til min drøm” er ikke udgivet endnu. Men flere medier har allerede bragt uddrag fra den.

Århus Stiftstidende skriver: “Nauja Lynge fandt frem til menigmand, da hun skrev en erotisk sommernovelle om dansk-grønlandske Ivalu fra Aarhus. I novellen, der er i dagbogsform, får Nauja krydret kærlighedshistorien med faktuelle oplysninger om Grønland, Danmark og alt det, vi har sammen. I let fordøjelig form serverer hun viden til læseren”.

The Arctic Journal Skrev bl.a.: “Nauja Lynge swapped out years of op-ed writing for a summer fling as the author of an erotic diary. Discussions of North Atlantic relations will never be the same”

Man kan også læse uddrag i næste nummer af Arnanut.

På tirsdag fortæller jeg om novellen på København tv.

http://arcticjournal.com/opinion/2460/welcome-my-dream

http://arcticjournal.com/culture/2516/come-sex-stick-around-debate

http://e-avis.aarhusonsdag.dk/aao

122

#EU og #Rigsfællesskabet

er ikke emner man kan debattere blandt familie og venner. Det er helt vildt så følelsesladet denne debat bliver, og jeg undgår helt at tale om det. Jeg oplever den samme følsomhed og ide om at man enten er på for eller imod siden i debatten om EU, som vi har oplevet med den om rigsfællesskabet. Og når vi så samtidig blander de to fællesskaber sammen bliver nogle temmelig ophidsede. Det er dog meget nærliggende, at debattere EU og rigsfællesskabet, da EU har ført til en del konflikter imellem rigsdelene.

Det er utroligt, at selvstændighedsdebat og EU snak ikke kan være emner, som vi diskuterer over en vennemiddag. Man taler om, at det er viljen til fællesskab, der er i krise. Det bliver svært, at skabe et fællesskab så længe det er DEM og OS. Nøjagtig som med rigsfællesskabet fokuserer vi på alt det, der skiller os frem for det som samler. Det svækker sammenhængskraften både i rigsfællesskabet og i EU.

Da debatten om rigsfællesskabet startede var der mange, der sagde til mig, at det ikke var så godt at blive set sammen med mig lige nu. Der var en opfattelse af, at det lukkede døre i Grønland, hvis man ikke var på selvstændighedsvognen. På samme måde er debatten om EU ved at gå i samme retning. Det synes jeg er skræmmende. Det må være fordi, der er meget på spil, at folk bliver så følelsesladede? Men så hjælper det da ikke, at give hinanden mundkurv på.

Det var været et par hektiske år i rigsfællesskabet, hvor mange emner i rigsfællesskabet især uran har splittet mange familier. Hvor er vi dog heldige, at leve i et demokrati, hvor alle kan sige sin mening. Det er bare ærgeligt, at vi ikke bruger det til noget.

71

Mine interviews omkring EU

Det har været en travl uge med EU 🙂

https://www.dr.dk/tv/se/dr2-morgen/dr2-morgen-2016-06-12-2#!/

indslaget er mod slutningen ca. 8.38

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-morgen-2016-06-12#!/

Det er er ca. 8.23 inde i udsendelsen

http://www.faktalink.dk/titelliste/rigsfaellesskabet/hele-faktalinket-om-rigsfaellesskabet

106

Brexit afføder en del spørgsmål om rigsfællesskabet

Hvorfor hører vi ikke noget fra Færøerne. De færøske medlemmer af Folketinget Magni Arge og Sjjurdour Skaale har trods alt fortalt os, at det er på grund af Danmarks forlovelse med EU, at de vil være selvstændige.
Brexit bør i det hele taget få os til at se på vores relationer mellem EU og rigsfællesskabet.
Ifølge ‪‎Taksøe‬ er den største trussel mod danske interesser i ‪#‎Arktis‬ ikke russerne, men udsigten til at rigsfællesskabets sammenhængskraft svækkes.Derfor er det også meget relevant, at debattere ‪‎EU‬ og ‪rigsfællesskabet‬. Hver gang der har været karambolage mellem EU og Rigsfællesskabet svækkes sammenhængskraften.
Når Danmarks regering er mere fokuseret på, om lovgivningen er i overensstemmelse med EU’s regler end med ‪‎Færøerne‬ og ‪‎Grønland‬, så er det med til at svække sammenhængskraften i Rigsfællesskabet.
Hvis Rigsfællesskabet skal styrke sammenhængskraften, og hvis vi skal undgå at vaske de selvstyrende dele af riget helt af, så skal vi fokusere mere på Rigsfællesskabet.
Hvordan skaber vi et Rigsfælleskab, hvor de tre dele viser solidaritet med hinanden? Rigsfællesskabet kan ikke tåle flere makrel og Thulesager.
Flere færinger har i flere år sagt det meget klart. Senest sagde Magni Arge i en paneldebat om rigsfællesskabet, at Danmark meldte sig ud af rigsfællesskabet, da de trådte ind i det europæiske fællesskab i 1973. Ifølge Arge henlagde Danmark alle sine handelspolitiske interesser i et europæisk fællesskab. Samtidig lod man Færøerne sejle i egen sø, hvilket flere gange har medført karambolage med EU og rigsfællesskabet.
Helt fra starten har EU (det daværende EF) været et problem i forholdet mellem Danmark og Grønland. Noget af det første på den politiske agenda var, at få Grønland ud af EF. Og noget af det, der har fyldt meget i forholdet til EU er makrelsagen med Færøerne. Nu trækker et varmere klima også flere makrel til Grønland. Skal vi ud i flere makrel og Thulesager? Eller skal vi få gang i debatten om EU og rigsfællesskabet?

101

#Brexit får os til at se vores relationer mellem #EU og #rigsfællesskabet

Ifølge ‪#‎Taksøe‬ er den største trussel mod danske interesser i ‪#‎Arktis‬ ikke russerne, men udsigten til at rigsfællesskabets sammenhængskraft svækkes.
Derfor er det også meget relevant, at debattere ‪#‎EU‬ og ‪#‎rigsfællesskabet‬.
Hver gang der har været karambolage mellem EU og Rigsfællesskabet svækkes sammenhængskraften.
Når Danmarks regering er mere fokuseret på, om lovgivningen er i overensstemmelse med EU’s regler end med ‪#‎Færøerne‬ og ‪#‎Grønland‬, så er det med til at svække sammenhængskraften i Rigsfællesskabet.
Hvis Rigsfællesskabet skal styrke sammenhængskraften, og hvis vi skal undgå at vaske de selvstyrende dele af riget helt af, så skal vi fokusere mere på Rigsfællesskabet.
Hvordan skaber vi et Rigsfælleskab, hvor de tre dele viser solidaritet med hinanden? Rigsfællesskabet kan ikke tåle flere makrel og Thulesager. På den måde kan jeg godt følge tanken om at stemme om rigsfællesskabet. Nok så meget jeg ønsker en bevarelse af rigsfællesskabet tror jeg ikke på projektet, hvis der ikke fokuseres på at styrke det.

‪#‎Brexit‬
‪#‎dkpol‬